Klargøring af bøger

BibMedias klargøringsløsninger matcher alle moderne krav. Vi vil hele tiden være i front. Derfor investerer vi konstant i produktionen og implementerer løbende nye metoder og teknikker. Vi har gennem mange år udviklet vores produktion og løbende investeret i nye tekniske løsninger, så vores produktion i dag er moderne og omkostningseffektiv.

Vi klargør alle materialetyper med stregkoder, RFID-tags og bibliografiske etiketter. Desuden kan I ved hjælp af Behold+ få profiloplysninger på det enkelte materiale på etiketten. Overordnet håndterer vi bøger på tre måder:

  • Transitbøger: Bøgerne bliver ekspederet videre direkte fra forlag og distributører – dog kan BibMedia vedlægge bibliografiske etiketter.
  • Plastomslag: Vi tilbyder flere typer af plastomslag alt efter bogens udseende og bibliotekernes ønsker.

  • Indbinding: Indbinding er den mest holdbare løsning. Vi har en høj kvalitet i vores indbindingsmetoder og klargør den enkelte bog på den bedst egnede måde. 

 

Kvalitet og erfaring

Vores medarbejdere har stor ekspertise, og kvaliteten af vores klargøring er i top og lever op til de nyeste standarder på området. I vores klargøring indgår naturligvis montering af individuelle bibliografiske etiketter med jeres navn og logo samt profiloplysninger efter jeres valg.

Typen af klargøring er afhængig af jeres klargøringsaftale med os. For langt de fleste kunder vælger vi, om den ene eller anden type klargøring er mest hensigtsmæssig. Vi foretager en biblioteksfaglig vurdering i det konkrete tilfælde, der bygger på almindelige standarder på biblioteksmarkedet. I har også mulighed for en klargøringsaftale, der indeholder en bestemt type klargøring.

 

Transitbøger

Bøgerne bliver leveret uklargjorte med eller uden bibliografiske etiketter vedlagt.

 

Plastomslag

Med et plastomslag er bogen godt beskyttet, og levetiden bliver væsentligt forlænget. Samtidig er plastomslaget den billigste beskyttelse af bogen, der findes på markedet i dag.

Plastomslaget er specialudviklet i miljøvenligt, PVC-fri PP-plast, og det bliver tilpasset den enkelte bog, så ryg, for- og bagside er smudsafvisende og modstandsdygtig overfor både væsker, ridser og stød.

Plastomslaget kan desuden forsynes med bibliografiske rygge, hvor det er nødvendigt eller bare med klassemærker. BibMedias fleksible klargøringsløsninger betyder, at bibliotekerne har mulighed for få klargjort bøgerne, som de ønsker. Det kan være med plastomslag alene eller inklusiv bibliografiske rygge og klassemærker.

 

Bibliografiske rygge

Hvis det er nødvendigt, monterer BibMedia en bibliografisk korrekt ryg på bogen. På rigtig mange bøger står stamoplysningerne tilnærmelsesvis korrekt i forhold til de bibliografiske retningslinjer, og for at bevare bogens originale layout og farvespil, forsøger vi så vidt muligt at bevare bogens originale udtryk.

Det er et konkret skøn fra bog til bog, hvor vi vurderer, om layoutet på bogen lever op til de bibliografiske retningslinjer.

 

Klassemærker

På mange bøger står oplysningerne bibliografisk korrekt, men de færreste titler har klassemærker på fra forlaget. BibMedia kan i disse tilfælde montere klassemærker på bøgerne i en matchende farve og størrelse.

 

Ekstra forstærkning

Visse bøger har brug for ekstra forstærkning for at kunne holde til brugen på et bibliotek. Det kan eksempelvis være tegneserier eller tidsskrifter, hvor vi sætter ekstra hæfteklammer i ryggen eller – hvis det er nødvendigt - monterer en lærredsstrimmel langs falsens inderside til at holde siderne bedre fast.

Bogens holdbarhed vurderes af DBC i forbindelse med katalogiseringen, hvor det afgøres, om bøgerne har behov for ekstra forstærkning. Bøger, der ikke er katalogiserede, vurderes af BibMedias fagfolk.

 

Sammensat materiale

Ved sammensatte materialer, hvor bogen er forsynet med et bilag eller en cd, monteres bilagene i mapper eller lommer, der passer til den enkelte titel.

 

Bøger med smudsomslag

Hvis bøgerne er født med smudsomslag, bliver omslaget skåret til og limet fast til bogen, inden bogen bliver plastet.

 

Indbinding

BibMedia er et af landets største bogbindervirksomhed. Indbindingen forlænger levetiden på bogen betydeligt og giver læseren en fornemmelse af kvalitet og godt håndværk.

Vi arbejder hele tiden på at forbedre kvaliteten af klargøringen, hvilket kan være en udfordring, da oplagene i stigende grad bliver produceret billigt i Fjernøsten. Det betyder, at originalbøgerne bliver mindre holdbare, hvilket igen stiller større krav til klargøringen.

BibMedia investerer derfor konstant i den nyeste og bedste teknik, ligesom vi hele tiden udvikler og forædler metoderne og materialerne, så bøgerne kan holde længere. Vi kan dermed tilbyde vores kunder den mest moderne indbindingsteknologi på markedet.

Vores kunder kan vælge specifikt, om bøgerne skal indbindes eller plastes, eller lade Biblioteksmedier vælge klargøringsformen. Dette sker i givet fald ud fra en både biblioteksfaglig og bogbinderfaglig vurdering, hvor eksempelvis meget efterspurgte bøger eller varige værker vil blive klargjort ved indbinding, mens andre - eksempelvis mindre efterspurgte romaner - får plastindbinding.

BibMedia tilbyder en række indbindingsmetoder, hvor biblioteket kan bestille en specifik type eller få BibMedia til at vælge den mest relevante.

 

Etiketter

Udvalget af etiketter er stort, og vores mange løsninger tilfredsstiller bibliotekernes behov fra den simple etiket med bibliografiske data og faustnummer til RFID-løsninger eller bibliotekets egne labels.

 

Behold+ etiketter

Behold+etiketten er en særdeles fleksibel etikette, hvor biblioteket selv kan være medbestemmende i forhold til, hvilke profiloplysninger etiketten skal indeholde – der er mulighed for op til fem forskellige felter i toppen af etiketten.

Etiketten indeholder de gængse bibliografiske oplysninger som genre, forfatter og titel. Der er endvidere mulighed for at få bibliotekets eget logo og navn på etiketten.

Nederst står materialenummeret i både tal og stregkode. Materialenummeret bliver tildelt det enkelte eksemplar allerede ved klargøringen, og oplysningerne bliver indlæst direkte i bibliotekssystemet ved modtagelsen.

 

Tyverisikring

Behold+etiketten til bøger kan leveres med enten RFID-teknologi eller magnetstribesikring. Langt de fleste biblioteker vælger i dag RFID-løsningen, da man derved kan spare en fremtidig konvertering til RFID, når det bliver aktuelt.

 

Udvendig standardetiket

Etiketten er en traditionel standardetikette med bibliografiske data og faustnummeret i tekst. Etiketten monteres udvendigt på bogen og bruges blandt andet sammen med bibliotekets egne stregkoder for materialenummer.

 

Indvendig standardetiket

Etiketten er en traditionel standardetikette med bibliografiske data og faustnummeret i tekst og stregkode. Etiketten monteres indvendigt i bogen, hvor det også er muligt at montere bibliotekets egne RFID-chips.

 

Egne materialenumre

Hvis I får leveret stregkoder eller RFID-chips fra en anden leverandør, kan Biblioteksmedier også montere disse i forbindelse med klargøringen.

Vores produktion har stor erfaring og ekspertise i montering af alle typer labels og mærkater på samtlige materialetyper. Vi kan derfor tilbyde en effektiv og billig klargøring af jeres materialer.

 

Individuelle etiketter

BibMedia har et fleksibelt setup, der gør, at vi kan tilbyde bibliotekerne en individuel klargøring med specielle mærkater. Det kan eksempelvis være angivelser af 14-dages udlån eller farvekoder, som bruges på det enkelte bibliotek.

 

Få mere at vide om vores klargøring på bøger ved at kontakte René Milholt på tlf. 52 13 78 05 eller mail: rmi@bibmedia.dk